Formålet med Nordic Bildung Network – det nordiske netværk for dannelse

Nordic Bildung Netværk – det nordisk netværk for dannelse – er skabt ud fra en fælles overbevisning om, at vores skoler og uddannelsessystemer i stigende grad kæmper med at opfylde deres oprindelige formål: At danne og uddanne den næste generation til myndighed og medborgerskab – og beskæftigelse.

De nordiske landes historiske succes var baseret på en dannelse og uddannelse, der var dybere og mere orienteret mod handlekraft, motivation og identitetsopbygning end det, vores nuværende skolesystemer tilbyder. Som vi ser det, har vi har vi ikke formået at opgradere vores tilgang til dannelse og uddannelse, så den matcher det 21. århundredes behov.

Nedprioriteringen af dannelse og universel humanisme som den grundlæggende etos i al undervisning er en del af forklaringen på uddannelsessystemets nuværende tilstand. Ved at lade det primære fokus i vores skoler skifte fra at se hver elev som unik, hver med forskellige forudsætninger og potentialer, til at teste elevernes præstationer i henhold til foruddefinerede læringsmål, har vi undermineret de normer og værdier, som vores nordiske uddannelsesarv udspringer af.

De problemer, som vores skoler og uddannelsessystemer står over for i dag, har mange facetter og spiller sammen med nogle generelle udviklingstræk i vores samfund:

• Vores børns og unges trivsel og mentale sundhed forværres støt, hvilket fører til dårligere skoledeltagelse og risiko for, at flere og flere unge efterlades uden formel uddannelse og tilstrækkelige livsfærdigheder
• Voksende utilfredshed, stress og udbrændthed blandt lærere, hvilket gør rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale til et stort problem, der begrænser vores skolers og uddannelsessystemers evne til at udvikle, tilpasse og forbedre sig.
• Øgede forskelle i uddannelses- og livschancer mellem unge fra forskellige socioøkonomiske grupper og socialt segmenterede geografiske områder, hvilket udhuler skolernes funktion som en faktor for samhørighed, kulturel åbenhed og demokratisk engagement.
• Den samfundsmæssige acceleration – herunder indvirkningen af de nye generationers digitale livsverden, kunstig intelligens og opmærksomhedsøkonomien – skaber en ny kontekst for overførsel af viden og erfaring mellem generationer, som vi ikke forholder os nok til, endsige forstår.
• En følelse af hjælpeløshed og frygt for fremtiden i takt med, at klimaforandringer, økosystemernes sammenbrud, og Pax Americana’s afvikling bliver det generelle bagtæppe for de unge generationer.

Vi mener, at vi befinder os mellem to verdener: Mellem en gammel verden, som planeten og dens mennesker ikke længere kan holde til, og en ny verden med nye store forandringer og usikkerheder, som vi knap nok kan forstå.

Vi ser grundlaget for dannelse – følelsen af mening, af tilhørsforhold og identitet og af personligt formål, kompetence og evne – bliver svækket, hvis ikke udhulet. Mere (formel) uddannelse vil ikke udfylde tomrummet. Den stigning i og adskillelse af discipliner og emner, der undervises i, er både dyr og usikker, især i en verden af stigende kompleksitet. Behovet for at genopdage og genoplive uddannelse som kilde til kultur og aktivt medborgerskab bliver mere og mere tydeligt.

Med Nordic Bildung Network ønsker vi at skabe en platform for og mobilisere en fælles nordisk diskussion om vores skoler og dannelsens rolle i uddannelsen af både unge og ældre. Vi finder det afgørende, at vi reflekterer over og revitaliserer vores nordiske uddannelsesarv, som har været en afgørende faktor i skabelsen af den demokratiske kultur og det høje niveau af ansvar og tillid i vore samfund.

Vi foreslår som afsæt fem principper, som er hentet fra nordisk pædagogisk tænkning og praksis, og som skal debatteres, kvalificeres og udvikles. Vi er overbevist om, at dannelse og normative principper som de her foreslåede bør være kernen i en reorientering og revitalisering af vores uddannelsessystemer.

Principper for en dannelsesorienteret fornyelse af vores uddannelsessystemer:

1. Hver elev, både børn og voksne, ses som unikke personer i egen ret, som fortjener at blive uddannet af lærere, der har tid, mandat og kvalifikationer til at møde dem i autentiske, dybe og empatiske relationer.
2. Formålet med vores skoler er først og fremmest at uddanne til livet, at styrke den enkeltes personlige karakter og at fremme nysgerrighed, kærlighed til læring, en følelse af forundring og tilhørsforhold samt individuel udvikling som et helt menneske i en social sammenhæng. Dette kræver, at vi har en løbende samtale om, hvad det betyder og indebærer at være et menneske i verden af i dag.
3. Læseplaner, didaktik og pædagogik i vores skoler og institutioner bør bygge på en permanent dialog mellem den bedste evidensbaserede viden om personlig og kognitiv udvikling og undervisernes erfaringer fra mødet med eleverne – hvor praktikerne i skolerne og klasseværelserne har det sidste ord.
4. Bedre, dybere og mere udbredt uddannelse er det eneste middel, vi har, hvis vi skal løse den polykrise, vi står over for, og løse den på en sådan måde, at den ikke truer den sociale samhørighed og demokratiet i vores lande og på vores kontinent. Det vil kræve en væsentlig forøgelse af investeringerne i vores uddannelsessystemer og i nye arenaer for undervisning og læring. Vi bør opbygge et samfund af lærere og lærende, hvor alle dele af samfundet og alle generationer spiller en rolle.
5. Udvikling af livsfærdigheder og demokratiske kompetencer bør være til stede og tilbydes i alle brancher, erhverv og sektorer i samfundet. At vide noget om naturen, klimaforandringer og økosystemer, at lære hvordan man laver sund mad og driver en husholdning, dykker ned i kunst og håndværk, føler kraften i scenekunsten – alle disse områder af viden, praksis og erfaring bør ses som et universelt pensum, et pædagogisk univers, der gøres tilgængeligt for og bruges af alle hjørner af uddannelsessystemet, når det er relevant og muligt. Det kræver også, at vi anerkender kompromiserne og har modet til at nedprioritere fag og mål, som er mindre vigtige for skolens overordnede formål.

Skole betød oprindeligt ‘fritid’, tiden til at blomstre som menneske og til at finde mening og formål og én selv. Skolen bør igen være vores fælles samfundsmæssige bestræbelse på at skabe et mere meningsfuldt liv for alle.